Giv liv til haven med kalk

 

Ønsker du at give dine planter bedre vækstbetingelser? Eller en sund og flot plæne? Når du kalker din have bibeholder du en høj pH-værdi i jorden, så dine planter og din plæne har de bedste forudsætninger for at optage næringsstoffer. Hos Land & Fritid finder du et godt udvalg af både gødning og kalk til haven.

 

 

Derfor skal du bruge kalk til haven

 

Hvis din jord mangler kalk, har dine planter svære vækstbetingelser. Kalk forekommer naturligt i jorden, men den forsvinder i takt med, at planterne optager den og nedbør udvasker den. Når indholdet af kalk falder, falder pH-værdien også, hvilket resulterer i en sur jord.

 

Det er kun meget få planter, der kan trives i sur jord. En normal havejord bør have en pH-værdi på mellem seks og syv, da det er inden for dette niveau, at planterne bedst kan optage jordens næringsstoffer. Når du kalker haven, regulerer du jordens surhedsgrad ved at øge pH-værdien. Hvis du ønsker at bibeholde den rette pH-værdi, skal du derfor huske at tilføre kalk til din plæne eller dine bede med jævne mellemrum.

 

Kalkning forbedrer især den lerede jord, der er kendetegnet ved at være tung og stiv. Kalk sikrer nemlig en mere porøs jord, hvilket betyder, at jordens struktur bliver mere løs og let grundet hulrum mellem jordpartiklerne. En porøs jord er nem at arbejde med og gør, at planternes rødder trives godt.

 

 

Sådan kalker du din have

 

Hvis du vil finde ud af, om din have mangler kalk, er det en god idé at foretage en jordprøve for at fastslå jordens pH-værdi. Med en pH-jordbundstest fra Land & Fritid kan du nemt og hurtigt måle jordens surhedsgrad og se, om det er tid til at give kalk til græsplænen, køkkenhaven eller blomsterbedet.

 

Du kan sagtens sprede kalk med hænderne, men det er en god idé, at du ifører dig et par havehandsker. Mængden af kalk, som du skal bruge, afhænger blandt andet af din plantesammensætning, pH-værdien i jorden og hvilket område af haven, der er tale om. Du kan altid finde den anbefalede dosering på sækken med kalk.

 

Kalk virker langsomt, da det tager noget tid, før det er helt opløst og trængt ned i jorden. Det er derfor en god idé at give kalk til haven i perioder med nedbør, da kalken fordeles godt i jorden via regnvand. Du kan med fordel anvende havekalk om foråret og efteråret alle de steder, der har behov for kalk. Surbundsbede skal dog ikke have kalk.

 

 

Få en sund have med gødning og kalk

 

Med gødning og kalk sikrer du dine planters og din græsplænes vækst og sundhed. Når du giver din græsplæne kalk, får græsset mere ud af jordens næringsstoffer og bliver flot og slidstærkt. Samtidig gør kalk også underværker i kampen mod mos.

 

For en endnu grønnere plæne, sunde planter i din køkkenhave og smukke blomster i bedet bør du også tilføre gødning jævnligt. Hos Land & Fritid finder du alt fra plænegødning til blomstergødning, så du kan give det pågældende område den optimale gødning.

 

Drømmer du om en smuk og grøn græsplæne, er det nødvendigt at gøde den flere gange i løbet af en sæson. Ligesom kalk er gødning også effektivt til at bekæmpe mos, og du kan sagtens give gødning og kalk til haven på samme tid. Det bedste tidspunkt at gøde på er fra april til juni og så igen i september. Gødning i september gør nemlig, at græsset har nemmere ved at overvintre.