Tilskudsprodukter til heste
Tilskudsprodukter til heste – hvornår, hvordan og hvorfor?
Hestens behov ændrer sig med årstiderne, aktivitetsniveau og alder – og nogle gange er basisfoderet ikke helt nok. Her kan tilskudsprodukter være en god løsning. De kan støtte alt fra præstation og restitution til immunforsvar, fordøjelse og generel trivsel. Her gennemgår vi, hvornår tilskudsprodukter giver mening, hvilke typer der findes, og hvordan du vælger det rette produkt. Hos Land & Fritid finder du et bredt udvalg af tilskudsprodukter til heste – både til hverdag og til særlige behov.
Hvad er tilskudsprodukter – og hvornår er det nødvendigt?
Tilskudsproduktet er netop det – et supplement til hestens almindelige fodring, der dækker et særligt behov. Det er ikke beregnet til at erstatte grovfoder eller traditionelt krybbefoder, men bruges derimod, når hesten har brug for ekstra næringsstoffer, støtte eller balance i sin foderplan. Her er nogle typiske situationer, hvor tilskud kan være relevant:
● Hesten arbejder meget og har behov for ekstra næringsstoffer til restitution
● Basisfodringen mangler bestemte vitaminer og mineraler
● Hesten er i vækst, drægtig eller ældre og har ændret næringsbehov
● Hesten sveder meget, rejser ofte eller virker stresset
Ved at tilføje det rette tilskud kan du tilføre de næringsstoffer, der kræves for at opretholde en god trivsel, præstation og velvære hos hesten.
Typer af tilskudsprodukter til heste
Der findes mange forskellige former for tilskudsprodukter til heste – og det kan være svært at gennemskue, hvad der passer bedst til din hest. Her får du et overblik over nogle af de mest almindelige typer og deres funktion:
● Elektrolytter: Tilfører de mineraler, der mistes, når hesten sveder. Anvendes ofte i forbindelse med træning, konkurrence og transport.
● Vitaminer og mineraler: Tilføres, hvis hesten ikke får nok gennem foderet – for eksempel i vinterperioden eller ved lav grovfoderkvalitet.
● Mave- og tarmtilskud: Understøtter en normal fordøjelsesfunktion og kan være nyttige ved maveproblemer, stress eller foderskift.
● Tilskud til pels og hove: Indeholder nødvendige næringsstoffer for pels- og hovdannelsen. Anvendes særligt i pelsskifte, ved staldskifte eller nedsat modstandskraft.
● Immunstøtte: Anvendes ved staldskifte eller nedsat modstandskraft.
● Beroligende tilskud: Næringsstoffer som er nødvendige for nervesystem og afspænding af muskler. Til nervøse eller anspændte heste, for eksempel før konkurrence eller transport.
Valget afhænger altid af hestens individuelle behov.
Sådan vælger du det rette tilskudsprodukt til din hest
Når du skal vælge tilskudsprodukt til din hest, handler det om at tage udgangspunkt i hestens alder, aktivitetsniveau, temperament og generelle trivsel. Har du en hest i hård træning, en ældre hest eller en hest med en sensitiv mave, kan tilskud gøre en mærkbar forskel. Spørg dig selv:
● Får hesten dækket sit behov gennem grovfoder og fuldfoder alene?
● Er der ændringer i træning, miljø eller helbred, der kræver ekstra støtte?
● Har hesten tendens til at svede meget, virke urolig eller på anden måde virke utrivelig?
Er du i tvivl, kan det være en god idé at kontakte en foderrådgiver eller dyrlæge, så du vælger det rigtige produkt – for eksempel inden for elektrolytter, hovtilskud eller mave/tarm-støtte. Husk at en syg hest skal tilses af en dyrlæge.
Sådan bruger du tilskudsprodukter til heste korrekt
Når du har fundet det rigtige tilskud, er det vigtigt at bruge det målrettet og med omtanke. Tilskud skal tilpasses den enkelte hest – og mere er ikke nødvendigvis bedre. Forkert dosering kan give ubalance, og effekten kan udeblive, hvis du ikke er tålmodig.
Her er et par gode råd til brug:
● Følg altid producentens anvisninger for dosering og varighed
● Start langsomt op, især ved nye produkter, og hold øje med hestens reaktion
● Vær konsekvent – nogle tilskud kræver daglig brug over tid for at virke
● Opbevar tørt og lukket, så produktet bevarer sin effekt
Kombinér ikke for mange tilskud på én gang uden at rådføre dig med en fagperson. Det bedste resultat opnås med en balanceret foderplan og tydeligt formål med hvert tilskud.
Tilskudsprodukter til heste hos Land & Fritid
Hos Land & Fritid finder du et stort udvalg af tilskudsprodukter til heste – uanset om du har en sportshest, islænder, senior eller hobbyhest. Vi har alt fra elektrolytter og vitaminer og mineraler til produkter, der understøtter restitution, fordøjelse, pels og ro i kroppen. Produkterne fås i både pulver, pasta og flydende form – og mange kan gives direkte i krybbefoderet. Du kan nemt bestille online, eller få rådgivning i din nærmeste butik. Vi hjælper dig gerne med at finde den løsning, der passer til netop din hests behov.
Tilskudsprodukter kan være en vigtig del af hestens fodring – når det bruges med udgangspunkt i dens individuelle behov. Uanset om din hest har brug for støtte til fordøjelsen eller et supplement til den daglige foderplan, finder du det hos Land & Fritid. Vi har både produkterne og den viden, der skal til for at hjælpe dig og din hest godt på vej – hver dag, hele året.