Grovfoderanalyse – for den optimale foderplan

Hvordan laver man en grovfoderanalyse?

For at lave en grovfoderanalyse skal du købe en konvolut til formålet, den kan du købe i din lokale Land & Fritid butik.
Pris lille 449,-
Pris stor 749,-

Du kan vælge enten at tage din grovfoderanalyse direkte på marken eller fra ballerne efter presning.

 

Grovfoderanalyse direkte fra marken:

  • Prøven skal tages kort inden presning, for at få det mest korrekte resultat

  • Sørg for at indsamle din prøve fordelt over hele marken, ved at gå en systematisk tur, hvor du samler små
    totter af græsset

  • Når du samler græs på marken, så husk ikke kun at tage øverst fra rækkerne, men også længere nede i skårdybden, for at få det mest repræsentative resultat

  • Det indsamlede græs skal blandes og klippes i cirka 2 cm store stykker

  • Bland igen efter du har klippet græsset og fyld en 2 L pose med din prøve. Husk også at få partikler fra bunden med, og ikke kun stængler, for at få en repræsentativ prøve

  • Put din 2 L frysepose med din prøve i kuverten fra Land & Fritid og send den afsted samme dag

  • Kan du ikke sende din prøve samme dag, skal den fryses ned indtil afsendelse

Husk at udfylde kuverten med dine oplysninger og hvilken analyse (hygiejne, med mineraler eller uden mineraler) der skal laves inden afsendelse.


Grovfoderanalyse efter presning:

  • Tag prøver fra mindst 3 forskellige baller, efter ensilering (5-7 uger)

  • Prøven udtages oftest med et ensilagespyd. Husk at lukke hullet igen, med fx. uv-bestandigt tape, hurtigst muligt
    efter prøvetagning

  • Prøverne kan udtages løbende når ballerne åbnes og fryses ned, indtil der er udtaget prøver fra nok baller

  • Den indsamlede prøve blandes og klippes i cirka 2 cm store stykker

  • Bland igen efter du har klippet græsset og fyld en 2 L pose med din prøve. Husk også at få partikler fra bunden med, og ikke kun stængler, for at få en repræsentativ prøve

  • Put din 2 L frysepose med din prøve i kuverten fra Land & Fritid og send den afsted samme dag

  • Kan du ikke sende din prøve samme dag, skal den fryses ned indtil afsendelse

Husk at udfylde kuverten med dine oplysninger og hvilken analyse (hygiejne, med mineraler eller uden mineraler) der skal laves.

 


 

Hvorfor er det vigtigt med en grovfoderanalyse?

En grovfoderanalyse er vigtig for alle, uanset om du har 1 hest eller 20 heste og hvorvidt de er i vedligehold eller hård træning. Oplever du problemer med at din hest ikke vil tage på eller har du problemer med at din hest er for tyk, så spiller grovfoderet en stor rolle, da størstedelen af hestens foderration består af grovfoder.

 

Når du får lavet en grovfoderanalyse, får du oplyst tørstofindholdet og indholdet af protein, fordøjeligt protein, energi, sukker, NDF (fibre) og aske som dit grovfoder indeholder. Derudover kan du vælge også at få dit grovfoder analyseret for mineralerne: calcium, fosfor, magnesium, kalium, natrium, svovl, kobber, mangan og zink.

 

Analysen gør det muligt, ved hjælp af en foderplan, at sikre at din hest får en passende mængde energi, protein og fibre. Andelen af sukker i grovfoderet er også vigtig, særligt hvis du f.eks. har en hest med stofskifteudfordringer. Hvis du også får analyseret andelen af de ovennævnte mineraler, er det også muligt at lade dem indgå i foderplanen og dermed sikre at hesten får tildelt tilstrækkeligt af disse mineraler.

 

Det er også muligt at få lavet en hygiejneanalyse af dit grovfoder. Her får du ved en analyse af wrap/ensilage oplyst andelen af: Enterobakterier , E. coli, aspargillus fumigatus, skimmelsvamp, gærsvampe, pH og tørstof.

 

Og ved analyse af hø eller halm oplyst andelen af: Skimmelsvamp, Aspergillus fumigatus, total antal bakterier
og tørstof.


Hvad ender man med at få, når man har købt en grovfoderanalyse?

Når du får svar på din grovfoderanalyse, vil du få tilsendt en PDF-fil på din mail, med en kort beskrivelse af indholdet af de analyserede ting i dit grovfoder, og derfra om der er noget du skal være særligt opmærksom på. Se eksempel på grovfoderanalyse hér.
Herefter kan du vælge at sende analysen til os, og få lavet en gratis foderplan.

Grovfoderanalyser

Grovfoderanalyse, stor analyse pakke B

Grovfoderanalyse, stor analyse pakke B

Disse analyser findes som hovedregel i alle vores butikker - uanfægtet lagerstatus. Vil du være 100% sikker, så ring til din nærmeste butik inden dit besøg. Når prøven er taget, lægges den i den medfølgende kuvert, hvor adressen til laboratoriet allerede er påført. Porto til forsendelsen er ikke inkluderet og betales af kunden.Denne analysepakke analyserer for tørstof, råprotein, fordøjeligt råprotein, energi, NDF, sukker, aske og mineralerne calcium, fosfor, magnesium, kalium, natrium, svovl, kobber, jern, mangan og zink.Grovfoderet udgør størstedelen af hestens daglige foderration, og det er derfor vigtigt at kende næringsstofindholdet i det grovfoder som hesten tildeles. En analyse giver optimale betingelser for at kunne skræddersy en foderplan til din hest, hvor det sikres at hesten tildeles den rette mængde næringsstoffer. Ved at kende andelen af mineraler i grovfoderet er det muligt at sikrer tilstrækkelig tildeling af disse. Desuden er der nogle mineraler, som helst skal tildeles i et specielt forhold, blandt andet calcium og fosfor. Denne analyse gør det muligt at tage højde for dette forhold i grovfoderet, og eventuelt balancerer det, hvis det er nødvendigt. Calcium:fosfor forholdet er især vigtigt for ungheste og avlshopper, da det spiller en vigtig rolle i opbygningen af knogler.Er du i tvivl om hvordan du laver analysen, så læs mere her: Grovfoderanalyse (landogfritid.dk)Når prøven er taget og klar til afsendelse, lægges den i den medfølgende kuvert. Porto til forsendelsen er ikke inkluderet og betales af kunden.Adresse:OptilabSockerbruksgatan 3853140 Lidköping Sweden +46(0)510-545394info@svenskaoptilab.se  

749,00 kr.
Plus leveringsomkostninger Plus lev.