Find klokker til beskyttelse af sko og hove
Mangler du klokker til din hest? I så fald er du endt det helt rigtige sted. Hos Land og Fritid tilbyder vi et stort udvalg af klokker til heste, som har til formål at yde optimal beskyttelse af hestens hove, sko og baller, når hesten træder. Vi tilbyder klokker i mange varianter, størrelser og design, og har du brug for at finde de rette klokker til din hest, hjælper vi naturligvis også gerne med det.
Hvorfor er klokker vigtige for din hest?
Klokker er vigtige for din hest, fordi de beskytter hovene og kronranden mod skader, især under træning og konkurrence – men også i folden. De forhindrer også hesten i at træde sig selv på hælene, hvilket kan forårsage smerte og potentielle infektioner. Desuden kan klokker reducere risikoen for tab af sko, hvilket kan være dyrt og tidskrævende at erstatte.
Hvilken type klokker skal jeg vælge til min hest?
Hos Land og fritid kan du vælge mange former for klokker, der passer til alle heste. Vi tilbyder blandt andet klokker i gummi og neopren. Hvis du har brug for et par klokker, der skal sidde på i lang tid, så vælg en variant i gummi. Gummiklokker har den fordel, at det er svært for snavs at samle sig under klokken. Dog kan gummi godt risikere at gnave, og derfor vælger flere klokker med kunstig pelsforing, der giver ekstra komfort. Du kan også købe salve og andre plejeprodukter til din hest, der hjælper på rifter og skrammer.
Klokker i neopren er perfekt beskyttelse til den daglige træning. Klokkerne er både bløde, fleksible, stødabsorberende og holdbare. Blandt vores populære produkter inden for hesteudstyr findes klokker i forskellige størrelser, så du kan finde en pasform, der passer perfekt til din hest.