Gode råd til dig med en ny killing

Ny killingTillykke med din nye killing! Her får du et par råd til hvordan du kan give din nye ven den bedste start!

  • Katte er kønsmodne fra omkring 5-12 måneders alderen. Hunkatten kan blive drægtig i sin første løbetid, selvom hun slet ikke er klar til det fysisk og hankatte, der ikke er kastrerede, strinter, strejfer og kommer nemt op at slås. Derfor anbefales det at killingen neutraliseres inden den bliver kønsmoden, medmindre den skal bruges i avlen. 
  • Killingepakker hos dyrelægen omfatter neutralisering (kastration/sterilisation), øremærkning og vaccination af killingen og foretages normalt når killingen er 4-7 måneder gammel. 
  • Det er ikke lovpligtigt at ID mærke killingen med øremærke eller chip og registrere den, men det er den eneste måde, hvor man kan finde frem til dig som ejer, hvis katten løber væk og bliver indleveret hos et internat eller en dyreklinik.
  • Overvej om du vil tegne en sygeforsikring, der dækker en del af udgifterne i forbindelse med sygdom/skader.
  • Kontakt din dyrlæge hvis din killing har diarré, øjenbetændelse, nyser eller virker sløv og utilpas. 

Kilde: Dyrlæge Anne Dorthe Broe