Hvalpesyge på minkfarme

De seneste måneder er næsten 50 danske minkfarme blevet ramt af den såkaldte hvalpesyge. Hunde er nu i fare for at blive smittet - og det opfordres at hundeejerne får deres hund tjekket, hvorvidt hunden har den korrekte vaccination.

Der er tale om en epidemi af hvalpesyge på minkfarme i Sydjylland, som nu har bredt sig til ræve. Der er konstateret hvalpesyge i en voksen ræv fra sydjylland oplyser DTU Veterinær-institut. Det er det første vilde dyr, der er diagnoticeret med sygdommen siden 2006.

Hvalpesyge kan sprede sig til hunde hvis de ikke har den rette vaccine - og der findes ingen behandling for sygdommen. hvalpesygen smitter gennem luften og er en influenza-lignende sygdom. Ofte får hundene feber 3-6 dage efter smitten, hvorefter de mister appetitten og får næseflåd, øjenflåd og endnu en bølge feber. Dernæst følger mave-tarmsymptomer som diarré og lungebetændelse. I nogle tilfælde neurologiske symptomer.

Det er ofte hvalpe og helt unge hunde, der bliver hårdest ramt, men ældre hunde kan også blive syge.

Kontakt evt. din lokale dyrlæge for at forhøre dig om din hund er vaccineret for hvalpesyge.


Læs mere om hvalpesyge