Mange spændende hesteaktiviteter i 2009

 

Hippo-Logisk Træning i Sparkær ved Maj-Britt Mikkelsen Carter er klar med den nye kursuskalender for 2009. Den kan findes på centrets hjemmeside,
www.hippo-logisk.com/kalender

 

Hesteinteresserede kan se frem til kurser i blandt andet arbejde med lange liner, trailerlæsning og den særlige kommunikationsform Join-Up, hvor man udnytter hestens kropssprog til at grundlægge et godt samarbejde med den.

 

Det første kursus løber af stablen allerede 13.-14. december i år, hvor man kan blive undervist i balanceret ridning.

 

Af andre aktiviteter kan nævnes den store salgs- og byttedag 24. januar, hvor der afholdes loppemarked. Her kan man selv få en stand eller købe de hesteting, andre ikke har brug for længere. En god anledning til at få ryddet ud i gemmerne eller finde lige det dækken, man står og mangler. 10. marts kommer den engelske sadeltilpasser Dean Woodward, som har forhandlingen af de meget fleksible Reactor Panel-sadler.

 

Endelig kan nævnes Hippo-Logisk grundkursus (Monty Roberts intro), som lægger grunden for et videre forløb hos Monty Roberts i USA eller kan stå alene som en grundig oplæring i at benytte den særlige træningsform. Der bliver undervist i hestens røgt og pleje, anatomi, fodring, hovpleje og meget andet udover det praktiske arbejde med hestene. Kurset løber over to gange to uger i henholdsvis april og juli.

 

Maj-Britt Carter og Hippo-Logisk Træning ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår. Flere oplysninger og tilmelding til kurserne på telefon 2630 3067 eller mail majbritt@hippo-logisk.com

 


Hjem
Kontakt
 
Indkøbskurv
Der er ingen varer i kurven

Hippo-Logisk Træning · v/Mai-Britt M Carter | Bækkegårdsvej 23 · 8800 Viborg | Tlf.: +45 86 64 54 15