I vintermånederne vil alle vildfugle spise fede frø som: Afskallede jordnødder, afskallede solsikker og selvfølgelig solsikker med skal. I den kolde periode sikrer de fede frø vildfuglene et stort bidrag af ekstra energi og fedt.
Har man en hæk eller busk lige uden for køkkenvinduet, er mejsebolde i net, nemme at hænge der. Så er de små fugle også i sikkerhed for rovfugle,
da hæk og busk giver god dækning
Af hensyn til havens forskellige arter, er det vigtigt at variere udbuddet af foder, så der både er noget til mejser og sangfugle. Vinterfodring giver flere ynglende fugle i haven det følgende år, der er med til at holde skadedyrsangreb nede.
Fugleguide:
hvem spiser hvad på foderbrættet?
Solsort: Er især glad for æbler
Bogfinke og dompap: Spiser gerne korn
Gråspurv: Spiser korn og andre rester
Rødhals: Spiser de fleste rester
Blåmejse og musvit: Er glade for solsikkefrø
Gærdesmutte: Spiser bær og frø