Helbredstjek til vildtet
29. september 2010
De vilde dyr trives generelt godt i den danske natur, men det betyder ikke, at alt er godt. Forskerne har blikket rettet mod danske vildbestande, som skal have et helbredstjek.
På Bornholm har sygdommen skab reelt udryddet ræven, og på Sjælland har samme sygdom skåret bestanden betydeligt ned. De fynske rådyr lider af en mystisk sygdom, der på få år har reduceret bestanden med cirka 80 procent. En sygdom, der i værste fald er på vej til Jylland og Sjælland.
Det er bl.a. sådanne problemer, som er baggrunden for, at miljøministeren har nedsat Center for Vildtsundhed efter råd fra Vildtforvaltningsrådet. I løbet af de kommende tre år skal centeret se nærmere på sundhedstilstanden blandt vilde danske dyr og fugle. Aftalen betyder, at man intensiverer arbejdet, bl.a. med aktiv indsamling af prøver, flere undersøgelser og øget folkeoplysning.
. Vi har gennem 70 år undersøgt dødfundet faldvildt, men vi har populært sagt ikke haft mulighed for at analysere resultaterne og kommunikere dem ud til omverdenen. Det skal projektet ændre på, forklarer Anne Sofie Hammer, seniorforsker på DTU Veterinærinstituttet i Århus.
Center for Vildtsundhed er et tre-årigt pilotprojekt, som gennemføres under Miljøministeriet i et samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen samt DTU, Veterinærinstituttet og AU, Danmarks Miljøundersøgelser, der bidrager med ekspertviden og laboratoriefaciliteter.
Der anvendes knap 10 mio. kr. på centeret. Hovedparten kommer fra jagttegnsmidlerne.
Undersøger døde dyr
I Veterinærinstituttets kælder er der koldt og sterilt. Her ligger en række dødfundne dyr og fugle stivfrosne i forvredne stillinger, inden de skæres op af laboranterne på stedet. En ræv ligger side om side med en mårhund, og det kolde stålbord er fyldt med krager. På bordet ved siden af ligger et dødt rådyr.
Der udtages nu prøver af dyrene, og siden bliver prøverne analyseret for sygdomme. Dermed får forskerne et indblik i, hvordan det danske vildts generelle sundhedstilstand er.
Den tværfaglige sammensætning af Center for Vildtsundhed giver os mulighed for ikke alene at se på forekomst af sygdomme, men også at få indblik i sygdommenes betydning for vildtbestanden.
Hvad er skyld i forandringer i sygdomsbilledet?
Kan vi gøre noget vildtforvaltningsmæssigt for at forbedre bestandene? Nye sygdomme blandt vildtet kan skyldes mange faktorer, herunder klimaændringer.
Det varmere klima kan f.eks. medføre, at sygdomsbærende insekter trives bedre her i Norden, forklarer Anne Sofie Hammer.
Mårhunden indvandrer I den sidste ende kan vildtets sygdomme også påvirke menneskets helbredstilstand. I dag ser vi sjældent sygdomme hos dansk vildt der kan overføres
til mennesker fra vilde dyr, men de åbne grænser i Europa giver også større risiko for at sygdomme spredes over landegrænser på grund af større transport af mennesker, dyr og varer fra land til land.
Sygdomsforekomsten i Danmark kan ændre sig fremover. Sygdomme kan komme ind i landet med nye, såkaldte invasive vildtarter.
Mårhunden er et eksempel på et nyt dyr, der ser ud til at ville etablere sig i Danmark. Den levede oprindeligt i Asien, men er i dag udbredt i det meste af Europa. Nu er den også i Danmark, og det er ikke så godt, da den kan være bærer af den parasit, vi kender som rævens lille bændelorm og andre alvorlige infektionssygdomme. Mårhunden kan formere
sig hastigt og er en trussel mod især fugle, der yngler på jorden. Det er nogle af årsagerne til,
at vi ikke er særligt interesserede i at få en masse mårhunde ind i landet, siger Anne Sofie Hammer.
Fynske rådyr er syge
Siden 2004 har der været usædvanlig høj dødelighed i fynske rådyrbestande, og i mange områder er op mod 80 procent af bestanden forsvundet, uden at man kender årsagen.
Derfor er den fynske rådyrsyge et væsentligt fokusområde for Center for Vildtsundhed. Man ved kun, at de fynske rådyr dør af diarre og afmagring.
Undersøgelserne tyder på, at årsagen er en smitsom sygdom, men selv om mange dyr er undersøgt, er den egentlige årsag ikke fundet. Sverige og Frankrig har også haft tilsvarende problemer med overdødelighed af rådyr uden at kunne finde årsagen.
Derfor går forskerne nu nye veje for at opklare mysteriet. Fokus flyttes fra undersøgelser af døde rådyr til undersøgelser af levende, syge rådyr.
Det kræver, at forskerne får hjælp – fra de fynske jægere og fra offentligheden, som observerer et sygt, afkræftet rådyr.
Det er ofte svært eller umuligt at analysere selvdøde dyr. Især mave- tarmkanalen går hurtigt i forrådnelse. I det nye projekt indsamles materiale fra både raske og syge dyr i udvalgte områder aktivt. Indsamlingen foregår i samarbejde med Skov og Naturstyrelsen, hundeførere og lokale jægere. Vi håber, at det kan medvirke til at opklare mysteriet, siger Anne Sofie Hammer.
Sygdomme spreder sig
Arbejdet kan vise sig at være af stor vigtighed, da der er tegn på, at den fynske rådyrsyge er ved at krydse vandene. Noget tyder på, at de første tilfælde er observeret på henholdsvis Sjælland og i Jylland.
Man ved ikke så meget om, hvordan sygdomme krydser bælt og sund, men man ved, at det sker.
Den faste forbindelse mellem Amager og Sverige, Øresundsbroen, har således muligvis haft alvorlige konsekvenser for den danske vildtbestand. Det er muligt, at den alvorlige ræveskab er kommet til Sjælland fra Sverige. I Skåne har der været ræveskab i mange år, og det første tilfælde i Østdanmark blev fundet på Amager efter broens opførelse, efter 60 år uden skab på Sjælland.
. Det har konsekvenser, når vi mennesker ændrer på det fysiske miljø, i dette tilfælde med en fast forbindelse.
Problemet er, at det er svært at komme af med skab. Sygdommen bliver hængende i bestanden, så selv om de fleste ræve er døde, vil skaben stadig være der, når bestanden vokser igen. Sådan er det gået i Jylland, hvor skab hvert år forårsager dødsfald blandt rævene, siger Anne Sofie Hammer. Hun slutter med at berolige alle, der måtte være bekymrede for den danske natur:
. Helt overordnet tyder alt på, at vildtet i Danmark er meget sundt. Man ser meget sjældent syge dyr.
På Bornholm har sygdommen skab reelt udryddet ræven, og på Sjælland har samme sygdom skåret bestanden betydeligt ned. De fynske rådyr lider af en mystisk sygdom, der på få år har reduceret bestanden med cirka 80 procent. En sygdom, der i værste fald er på vej til Jylland og Sjælland.
Det er bl.a. sådanne problemer, som er baggrunden for, at miljøministeren har nedsat Center for Vildtsundhed efter råd fra Vildtforvaltningsrådet. I løbet af de kommende tre år skal centeret se nærmere på sundhedstilstanden blandt vilde danske dyr og fugle. Aftalen betyder, at man intensiverer arbejdet, bl.a. med aktiv indsamling af prøver, flere undersøgelser og øget folkeoplysning.
. Vi har gennem 70 år undersøgt dødfundet faldvildt, men vi har populært sagt ikke haft mulighed for at analysere resultaterne og kommunikere dem ud til omverdenen. Det skal projektet ændre på, forklarer Anne Sofie Hammer, seniorforsker på DTU Veterinærinstituttet i Århus.
Center for Vildtsundhed er et tre-årigt pilotprojekt, som gennemføres under Miljøministeriet i et samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen samt DTU, Veterinærinstituttet og AU, Danmarks Miljøundersøgelser, der bidrager med ekspertviden og laboratoriefaciliteter.
Der anvendes knap 10 mio. kr. på centeret. Hovedparten kommer fra jagttegnsmidlerne.
Undersøger døde dyr
I Veterinærinstituttets kælder er der koldt og sterilt. Her ligger en række dødfundne dyr og fugle stivfrosne i forvredne stillinger, inden de skæres op af laboranterne på stedet. En ræv ligger side om side med en mårhund, og det kolde stålbord er fyldt med krager. På bordet ved siden af ligger et dødt rådyr.
Der udtages nu prøver af dyrene, og siden bliver prøverne analyseret for sygdomme. Dermed får forskerne et indblik i, hvordan det danske vildts generelle sundhedstilstand er.
Den tværfaglige sammensætning af Center for Vildtsundhed giver os mulighed for ikke alene at se på forekomst af sygdomme, men også at få indblik i sygdommenes betydning for vildtbestanden.
Hvad er skyld i forandringer i sygdomsbilledet?
Kan vi gøre noget vildtforvaltningsmæssigt for at forbedre bestandene? Nye sygdomme blandt vildtet kan skyldes mange faktorer, herunder klimaændringer.
Det varmere klima kan f.eks. medføre, at sygdomsbærende insekter trives bedre her i Norden, forklarer Anne Sofie Hammer.
Mårhunden indvandrer I den sidste ende kan vildtets sygdomme også påvirke menneskets helbredstilstand. I dag ser vi sjældent sygdomme hos dansk vildt der kan overføres
til mennesker fra vilde dyr, men de åbne grænser i Europa giver også større risiko for at sygdomme spredes over landegrænser på grund af større transport af mennesker, dyr og varer fra land til land.
Sygdomsforekomsten i Danmark kan ændre sig fremover. Sygdomme kan komme ind i landet med nye, såkaldte invasive vildtarter.
Mårhunden er et eksempel på et nyt dyr, der ser ud til at ville etablere sig i Danmark. Den levede oprindeligt i Asien, men er i dag udbredt i det meste af Europa. Nu er den også i Danmark, og det er ikke så godt, da den kan være bærer af den parasit, vi kender som rævens lille bændelorm og andre alvorlige infektionssygdomme. Mårhunden kan formere
sig hastigt og er en trussel mod især fugle, der yngler på jorden. Det er nogle af årsagerne til,
at vi ikke er særligt interesserede i at få en masse mårhunde ind i landet, siger Anne Sofie Hammer.
Fynske rådyr er syge
Siden 2004 har der været usædvanlig høj dødelighed i fynske rådyrbestande, og i mange områder er op mod 80 procent af bestanden forsvundet, uden at man kender årsagen.
Derfor er den fynske rådyrsyge et væsentligt fokusområde for Center for Vildtsundhed. Man ved kun, at de fynske rådyr dør af diarre og afmagring.
Undersøgelserne tyder på, at årsagen er en smitsom sygdom, men selv om mange dyr er undersøgt, er den egentlige årsag ikke fundet. Sverige og Frankrig har også haft tilsvarende problemer med overdødelighed af rådyr uden at kunne finde årsagen.
Derfor går forskerne nu nye veje for at opklare mysteriet. Fokus flyttes fra undersøgelser af døde rådyr til undersøgelser af levende, syge rådyr.
Det kræver, at forskerne får hjælp – fra de fynske jægere og fra offentligheden, som observerer et sygt, afkræftet rådyr.
Det er ofte svært eller umuligt at analysere selvdøde dyr. Især mave- tarmkanalen går hurtigt i forrådnelse. I det nye projekt indsamles materiale fra både raske og syge dyr i udvalgte områder aktivt. Indsamlingen foregår i samarbejde med Skov og Naturstyrelsen, hundeførere og lokale jægere. Vi håber, at det kan medvirke til at opklare mysteriet, siger Anne Sofie Hammer.
Sygdomme spreder sig
Arbejdet kan vise sig at være af stor vigtighed, da der er tegn på, at den fynske rådyrsyge er ved at krydse vandene. Noget tyder på, at de første tilfælde er observeret på henholdsvis Sjælland og i Jylland.
Man ved ikke så meget om, hvordan sygdomme krydser bælt og sund, men man ved, at det sker.
Den faste forbindelse mellem Amager og Sverige, Øresundsbroen, har således muligvis haft alvorlige konsekvenser for den danske vildtbestand. Det er muligt, at den alvorlige ræveskab er kommet til Sjælland fra Sverige. I Skåne har der været ræveskab i mange år, og det første tilfælde i Østdanmark blev fundet på Amager efter broens opførelse, efter 60 år uden skab på Sjælland.
. Det har konsekvenser, når vi mennesker ændrer på det fysiske miljø, i dette tilfælde med en fast forbindelse.
Problemet er, at det er svært at komme af med skab. Sygdommen bliver hængende i bestanden, så selv om de fleste ræve er døde, vil skaben stadig være der, når bestanden vokser igen. Sådan er det gået i Jylland, hvor skab hvert år forårsager dødsfald blandt rævene, siger Anne Sofie Hammer. Hun slutter med at berolige alle, der måtte være bekymrede for den danske natur:
. Helt overordnet tyder alt på, at vildtet i Danmark er meget sundt. Man ser meget sjældent syge dyr.
