Rosmarin – en varmeelskende plante
29. september 2010
Rosmarin stammer oprindeligt fra middelhavslandene, hvor den ofte er at finde på klippeskråningerne nær havet. Her kan planten opnå helt andre dimensioner (1,5-2 meter) end under vores køligere himmelstrøg. Historisk set har rosmarin (Rosmarinus officinalis)været betragtet som en særdeles kraftfuld plante, der kunne beskytte mod onde ånder. Planten har symboliseret venskab, erindring og loyalitet og har af samme årsag været almindelig anvendt ved begravelser, fødsler og i brudebuketter. Rosmarin har også haft en betydelig anvendelse som lægeplante, da den bl.a. skulle virke fordøjelsesfremmende, kredsløbsstimulerede samt krampe og smertestillende.
Et sydligt anstrøg
Rosmarin har et noget særpræget udseende, som får tankerne til at strejfe sydpå. De små nåleformede blade og den afskallende bark på grenene minder i høj grad om en plante, der kan modstå tørke og sol. Rosmarin er en stedsegrøn, træagtig, flerårig halvbusk med let lyseblå læbeblomster. Den rosmarin, vi mest kender i Danmark, er meget busket, men begynder man at samle på rosmarin, vil man opdage forskellige typer som opretvoksende, buskede, halvkrybende og helt krybende. Planternes hårdførhed afhænger at sorten. Den type, vi oftest ser i Danmark, er meget busket, men ikke særlig hårdfør. Derimod findes der en anden type, som er mere hårdfør. Den kan kendetegnes ved at have en mere opret vækst og mørkere blade, som sidder med større afstand.
Både ude og inde
Rosmarin trives fint i vindueskarmen eller i havestuen, hvor man tilmed kan have glæde af planten som krydderi, da man kan plukke blade året rundt.
Selvom rosmarin har sydlige aner, kan vi i Danmark have glæde af den udendørs. Det kræver blot de rette vækstbetingelser. Rosmarin er en ideel plante til både terrassens krukker, i hængende kurve eller altankassen. På terrassen eller altanen har rosmarin tilmed den fordel – ud over at være en smuk skulpturel plante – også at sprede sin dejlige krydrede duft. Rosmarin kan også plantes i haven, men det kræver veldrænet kalkholdig muldjord – gerne i læ og sol. Varme tørre bede, ved husmur i sol, i stenbedet eller veldrænet krydderhave vil typisk være gode voksesteder. Roser og rosmarin klæder hinanden utroligt godt. Hvor de rette betingelser er til stede, kan rosmarin plantes mellem roserne eller som kantbeplantning omkring rosenbedet.
Rosmarin i haven kan samtidig have en gavnlig naboplante-effekt for kål og gulerødder, idet den menes at hjælpe med at holde kålsommerfugle og gulerodsfluer væk.
Overvintring
Den danske vinter kan være hård ved rosmarin. Rosmarin i potter skal derfor flyttes til et frostfrit sted om vinteren, hvor den kan står køligt, lyst og kun vandes skånsomt. Er rosmarin derimod plantet ud, kan man være heldig at den overvintrer på plantestedet. En succesfuld overvintring udendørs kræver dog, at rosmarinen står meget beskyttet, f.eks. ved en husmur, og dækkes med fiberdug eller grangrene.
Land & Fritid Magasinet
Af Julie Schou Christiansen, hortonom, DLG Koncernmarketing