Danske æbler har en tyndere skal, en kraftigere smag og mere farve end de fleste importerede æbler. Rundt
omkring i verden er der forskel på, hvad man opfatter som et godt æble. 

Der er noget ganske særligt ved at sætte tænderne i et æble, der har vokset på et æbletræ i Danmark. Danske æbler adskiller sig fra importerede æbler i konsistens, aroma, udseende og smag. Den danske æblesæson starter nu – og så er der ellers danske æbler i butikkerne frem til 1. maj næste år. Hemmeligheden bag det danske æble skal findes i det særlige nordiske klima, lyder forklaringen, når man spørger frugtavler Jan Jager fra Kærsbo Frugtplantage i Nr. Broby på Fyn.

  Han kalder sig anden generations frugtavler og overtog gården efter sine forældre i 1981. På 16 hektar dyrker han såvel æbler som pærer, og hans frugt lever op til en stolt dansk tradition for god smag.
– For mig handler det i høj grad om forbrugertillid, når man skal vælge mellem et dansk eller
et importeret æble. Et dansk æble er plukket ude på stammen og sendt videre til forbrugerne uden tilsætningsstoffer, lige til at sætte tænderne i. Det er ikke altid tilfældet for udenlandske æbler, uden at jeg vil påstå, at grænseværdierne er overskredet, siger Jan Jager.
Det kølige danske klima Der spises æbler i hele verden, men det interessante er, at der er forskel på, hvad man opfatter som et velsmagende æble fra land til land og fra verdensdel
til verdensdel. Udviklingen synes at være negativ for den danske æblesmag, da de fleste nationaliteter foretrækker de mere søde, sydlige æbler. Det sydeuropæiske æble er som regel sødere og har en tykkere skal. Forskellen skyldes klimaet.
– Det danske æble adskiller sig fra det udenlandske på grund af vores særlige sorter og det kølige klima. Man vil opleve, at det danske æble har en tyndere skal, mere farve, en stærkere aroma, samt en kraftigere og mere frisk smag med mere syre.
Det er den fine balance mellem sukkeret og syren, der giver det danske æble det, vi oplever som friskhed. De kølige nætter giver vores æbler en længere modningsperiode – og er med til at give dem kraftigere farver, forklarer Jan Jager.
– Der er forskel på, hvad den enkelte opfatter som et godt æble. Min generation kan godt lide
et syrligt æble, der smager af noget, men mange unge danskere går efter sødmen i æblet. Det tror jeg hænger sammen med, at mange unge går rundt og drikker sukkerholdige sodavand hele dagen. Så kommer et dansk æble let til at virke surt, selv om det egentlig ikke er det.
 
Slut med nye æblesorter
Danmark har en lang tradition for at fremavle nye æblesorter. I dag er de mest udbredte æbler Ingrid Marie og Elstar. Men man skal ikke forvente, at der kommer nye danske æblesorter.
– Vi laver ikke længere nye danske sorter, da det typisk tager 20-30 år at fremavle en ny sort,
og det er der ikke økonomi i. I det hele taget må vi erkende, at det danske æble er hårdt trængt. Tidligere blev der produceret cirka 100.000 tons danske æbler årligt, men det er nu under 30.000 tons. Dermed dækker den danske produktion kun 25 procent af forbruget, siger Jan Jager.
Tre ud af fire æbler, som vi sætter tænderne i, er altså importerede. De fleste af dem kommer fra lande som Italien, Frankrig, Polen, Holland og Belgien, og det er disse landes produktion og æblehøst, der afgør prisniveauet. Der importeres også æbler fra New Zealand, Chile, Argentina og Brasilien.
– De danske æbler er hårdt trængt i supermarkederne, og det vil sandsynligvis kræve store
reklamebudgetter, hvis vi skulle gøre opmærksom på det danske æbles særlige kvaliteter, siger Jan Jager, der som en konsekvens af udviklingen har skåret ned på sin æbleproduktion til fordel for pærer, der nu fylder cirka 70 procent af hans marker ved gården på Fyn.
/ af Peter Hartung